Den 2. maj var Idræt i dagtimerne repræsenteret ved Vejle Kommunes, og Klub Ukrainas, informationsmøde til de ukrainske flygtninge, der er kommet til kommunen i forbindelse med krigen i Ukraine.
Her var der repræsentanter fra boligrådgivningen, Jobcenter Vejle, Aktiv fritid, Klub Ukraina, Røde kors og mange flere.
Der var mødt ca. 100 voksne og 30 børn op, der alle er huset i Vejle Kommune.
Idræt i dagtimerne tilbyder nu alle voksne flygtninge gratis medlemskab frem til sommerferien, hvor der forhåbentlig er kommet fred i Ukraine.
Vi håber I vil tage godt imod de ukrainere der skulle komme til aktiviteterne og vise dem vores fællesskab.