Kunne du tænke dig at være med til at give andre en positiv oplevelse med styrketræning, som kan være med til at gøre hverdagen nemmere og forberede deres livskvalitet? Så er det dig vi har brug for!
Til efteråret starter vi et nyt hold op med fokus på funktionel styrketræning. Træningen kommer til at bestå af styrketræningsøvelser, som kan laves på gulvet i en af hallerne i DGI-huset.
Du vil blive en del af et frivilligt team på 2-3 instruktører og vi står klar til at klæde jer godt på til opgaven med hensyn til at udforme et program og give jer et godt øvelseskatalog i baghånden.
Træningen kommer til at foregå hver torsdag kl. 10.00-11.00 og efterfølgende vil der være afsat 30 minutter til 3. halvleg, som kan danne ramme om et godt fællesskab for deltagerne på holdet.
Er du nysgerrig på at høre mere eller er du helt sikker på, at det er dig vi står og mangler, så send en mail til julie@iidvejle.dk eller ring på 75720511.