Idræt i dagtimerne
22
22
23
23
22
21
22
22

Egtved

 

Idræt i dagtimerne i Egtved foregår hver mandag kl. 10.00-12.00 i Egtved Idræts- & Multicenter, og er for alle mellem 16 og 109 år. Pris kr. 200,- pr. halvår.

Her tilbydes fælles opvarmning, ryg/mave gymnastik, motionscenter, badminton, bordtennis, volleyball, spinning, soft tennis, hjernetræning mm. 

 

Hver mandag i maj, juni og august 2025 kl. 9.00 - 9.45 er der gratis udendørs morgengymnastik ved Egtved Bibliotek/Roberthus uden tilmelding.

Vi holder juleferie, dermed er sidste træning inden jul den 15. december 2025, og vi starter op igen den 5. januar 2026. Sæsonen slutter den 30. marts 2026. 

Som en del af idrætstilbuddet i Egtved, kan du også benytte Idræt i dagtimernes svømmetilbud i Egtved svømmehal om torsdagen kl. 10.30 - 11.30 (sept. - maj). Omklædning tidligst kl. 10.15.

Idræt i dagtimerne Egtved er en del af Egtved IF (www.egtvedif.dk), der samarbejder med Idræt i dagtimerne Vejle. 

De lokale kontaktpersoner, som kan kontaktes ved spørgsmål, er Mie Pedersen, mobil 28761608 eller mail orvigvej60@live.dk, eller Tove Dockal, mobil 40603433. 

Frivillige instruktører og hjælpere i Egtved
Anne Lise Poulsen, Tove Dockal Poulsen, Mie Pedersen, Knud poulsen, Niels Erik Pedersen og Jytte Lundager 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________

 

Træning og Trivsel hos EIF-motion

For ældre (+ 65 år), som har behov for træningen.

Her er et hold, hvor formålet er, at du kan beholde eller forbedre muskelstyrken og sikre balancen, så du kan fastholde din trygge hverdag. Derfor arbejder Træning og trivsel med individuelle træningsprogrammer. Holdet ledes af frivillige.

Vi indleder med fælles opvarmning og balanceøvelser og herefter styrketræning i maskinerne i motionscenteret. Efter træningen afslutter vi med en velfortjent kop kaffe eller te – trivsel; det skal også være hyggeligt.

Efter en prøveperiode kræves medlemskab af EIF Motion. Prisen for pensionister er 100 kr. pr. måned. Herefter kan du naturligvis benytte motionscenteret i åbningstiden (inklusiv andre hold).

Husk indendørssko og evt. en vandflaske.

Se mere på: https://www.egtvedif.dk/dk/motion/oversigt/traening-og-trivsel/

 

Hvem er målgruppen?

For at deltage på holdet skal du:

  • Deltage i træningen fast 2 gange om ugen
  • ikke have ukontrolleret hjerteproblemer

 

Sted og tidsrum

Træning og Trivsel i Egtved er forankret under EIF Motion.

Tidspunkt: tirsdag kl. 10.00-11.00 og fredag kl. 09.00-10.00

Adresse: Egtved Idræts & Multi Center, Hjelmdrupvej 13, 6040 Egtved

 

Tilmelding

Sms eller ring og hør nærmere hos Jonna, tlf. 30 26 22 36, eller Lone tlf. 26 28 53 12.

 

Sæson: helårssæson

 

Frivillige på holdet

Lone, Jens Peder, Jonna, Paul, Ulla, Lise og Marianne.